
Höganäs Bryggeri
Höganäs Bryggeri
Höganäs har hele 3 bryggerier! Höganäs Bryggeri blev i 2023 kåret til Sveriges bedste ALE-øl. Bryggeriet ligger i historiske omgivelser på det gamle keramik området som idag er blevet et populært samlingspunkt med flere restauranter, butikker, cafe og markedshal.
Dette er et fantastisk venue hvis man leder efter et sted, der kan give konferencen og/eller festen et unikt twist. Omgivelserne er rå og rustikke, men utrolig hyggelige og indbydende og med service der er i absolut top. De har eget street food-koncept som fusionerer mexicansk og italiensk, der får englene til at synge!
En stor produktionshal kan danne rammen om en større konference eller fest med DJ, live-band, scene og egen pub! Egnet til op til 200 personer. Der er også et mindre, hyggeligt lounge område i forhallen og mulighed for servering inde og ude. Uanset arrangement, bør et besøg naturlig kombineres med en ølsmagning og historiefortælling.